Annonce

Annonce

Svar: Nedtrapning amning - overgang til flaske


6. september 2017

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev - det lyder som om, at du har været voldsomt ramt af influenza, og du har helt ret i, at det sandsynligvis har ændret på smagen af din mælk og derfor gjort, at din datter har afvist brystet ... Og jeg forstår godt dit ønske om, at gå over til flaske nu, fremfor at kæmpe for at øge din mælkeproduktion og få din datter til at die hos dig igen, når du fremadrettet alligevel planlægger at tilbyde hende flaske. Jeg ved fra dine tidligere breve, at hun er vant til at få en flaske om aftenen, og det er naturligt lettere for alle, hvis du går over til flaske nu, hvor hun selv har afvist brystet, du fornemmer, at din mælkemængde er nedsat, og hun faktisk accepterer flasken. Det lyder som den rigtige beslutning hos jer - og der er bestemt også mange fordele ved at give flaske, så det er rigtig fint :)

Hendes udregnede mælkebehov i 5 måneders alderen er ca. 120 ml pr kg hun vejer, og i 6 måneders alderen nedsættes dette til 110 ml pr kg - og derudover skal hun tilbydes skemad og vand af kop. Da hun vejer 8.1 kg, så betyder dette, at hun bør indtage mellem 900-1000 ml mme dagligt, og hvis hun lige nu f.eks. spiser 7 gange i døgnet, så er det altså et sted mellem 130-170 ml i hver flaske. Det vil være helt normalt, hvis hun spiser lidt mindre i løbet af dagen end hun f.eks. gør aften og sen aften, så indholdet i hver flaske kan godt variere lidt... Når hun bliver 6 måneder, så øges antallet af skemåltider, og hun vil sandsynligvis trives med 6 flasker i døgnet. En plan for dagen kan se således ud:

Tidlig ...


Annonce

... morgen 06: Flaske og sover videre

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: Frisk frugt i hånden at gumle på selv og tilbydes også frugtmos og vand af kop.

Flaske og puttes til formiddagslur

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos, og der begyndes i 6 måneders alderen med lidt kød eller fisk i mosen. Suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, som hun selv kan sidde og gumle på. Vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur ca 13-13.30


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Eftermiddag 16-17: Frugtmos og frisk blød frugt i hånden, som hun selv sidder med, har ofte også behov for en lille flaske om eftermiddagen

Springer måske powernappen over

Aften 17.30-18: Grøntsagsmos, og der begyndes også her med kød og fisk i mosen, udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, og hun tilbydes igen ristede rugbrødsbjælker, agurk og lignende i hånden, som hun kan gumle på selv, vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca kl 19.30-20

Sen aften 23: Drømmeflaske og sover videre - og begynder herefter stille og roligt at kunne sove igennem om natten uden yderligere mælk. Nogle børn vil også have en rytme, hvor de får flaske f.eks. kl 20, og derefter sover deres længste søvnstræk til klokken måske er 02, hvor de så tilbydes flaske og sover videre til kl 06, og har hun sådan en rytme, så er det naturligvis også helt okay :)

Jeg håber, at ovenstående giver lidt idé om hendes behov :) Derudover vil jeg også anbefale dig to af mine bøger "Helens bor om Amning og Flaske" og "Helens bog om børn og mad" :)

Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Give MME uden at opvarme det?

Hej Helen Nu hvor det er blevet varmere og bedre vejr, så vil jeg gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Søskende

Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:

- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...

Læs mere i Babylex

RS virus

RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.

RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.

De...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.

Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!

Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.

Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.

Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)

Med venlig hilsen
En familie på fire


Annonce